Nye forstærkede papkasser skal værne om vinylplader fra unikt dansk vinyltrykkeri
RPM Records trykker vinyler for selvstændige kunstnere og pladeselskaber, skræddersyet til ethvert behov.
En grøn start.
Samarbejdet mellem RPM Records og Ubro SystemPac opstår da CEO Guðmundur Ørn Ísfeld kontakter os angående miljøvenlige alternativer til vinylpladernes plastomslag der nu består af 100% genanvendt plast. RPM Records har valgt at tilbyde miljøvenlige alternativer ved pladeproduktion, emballering og transportering.
Bølgepapkasserne vinylpladerne pakkes i består ligeledes af 100% genanvendt pap markeret med FSC certifikatet, der fremmer bæredygtig skovdrift og økonomisk levedygtighed i alverdens skove samt sikre skovarbejdernes sociale rettigheder.
RPM Records trykker vinyler for selvstændige kunstnere og pladeselskaber, skræddersyet til ethvert behov.
Kvaliteten af emballagen vinylen bliver transporteret i, er afgørende for produktets sikkerhed såvel som slutkundens samlede indtryk af varen.
Skræddersyet løsning
Dobbeltbølge foldekasse (forstærket kvalitet) med ekstra støtte i bunden så vinylpladerne står jævnt og er ligeligt understøttet. Bølgepapkasserne er som vist på billedet, brandet med logotryk og klare anvisninger om varens skrøbelighed og korrekt kassehåndtering.
Udvikling undervejs i processen
For bedre overblik og optimal håndtering af de pakkede vinyler besluttes det, at pladerne skal pakkes stående, i stedet for at blive stablet liggende ovenpå hinanden. Det stiller andre krav til kassens dimensioner der er blevet korrigeret.
Udbytte
- Skræddersyet produkt
- Brand awareness og eksklusivitet
- Personlig kontakt
- Tilpasset kundeløsning